SmidjestedSmi[e]d(j)ested, no. (n smidjested)
1) ambolt (i en smedje); smeden gick thill sinn smidie sted. Rch 188; HübB 548; – incus, smediested. CPV; giorde met hammeren blicket slet paa smedie steden. Jes 417 (1550, 1607; 1647: ambolten); dett lede smede-stet, der y en smede staar. DgF II. 181 a; smedested. TV 109; SmdL 196; 3 ting skulle bankes bergefisk, smedested, ond kone. PSO II. 138. Jf sted.
2) amboltens plads? - M. Jf: smediested, acmotheton. Dict. Vist en misforståelse, gr ἀκμόθετον = smedjestok (se d. o. jf Dict: ambolt block); der dog her overs. anderledes.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag