SmirgelSmir(g)el, no. (sv smergel, t schmiergel, gr σμίρις) smergel. - M.Smir(g)el, no.; – thennd jord, som kallis smerle, som glasbrenndere leyer (!). FrTB 5. Jf ovf. IV. 6 a42, 44.Smirgelsten, no. = smir(g)el; smiris, smirgelsteen, som glarmestere bruge at skiære glas over med. Steph I. 68 a; det (ɔ: glasset) skæris med smirgel-steen. ComD § 93. Jf smarels.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag