SmugeSmu(g)e (smøge), no. (svd smuga, n smoga) smøge, smalt stræde; - 14 fag langs med den saakaldte smue (1717). Hüb III. 357; – smaa huller, smøger og udveje at sno dig i. PSO I. 418. Efter M: hul på gærder for svin. -se i sammenhæng Vis mere +
SmugeSmuge (smyge), go. 1) (isl smjúga) trænge, liste sig; aar, som smugende svinder og snigende gaar. KS 163; i Steenshaun de da omsider smuger ind. KC* e 4v; – saa smyde de hæn, huer i sin vraa. LyschG s 4. 2) (t schmauchen) gøre hemmelig. M. Jf hens., indsmuget.Smuge, go. Jf indsmøge.se i sammenhæng Vis mere +