SmukSmuk, to. (holst smuk, e smug)
1) i nuv. bet.; det er icke smøgt, at man tager brødet fra børnene. TVd 178 (= smuckt. Matt 1526 (1550)); – beuare ordet i it smuct, gaat hierte. Luk 815 (1550, 1647); Etym 122 (u. bellus), 568 (u. honestus), 633 (u. lautus). Jf SchuL IV. 266 b13;
2) dygtig; endog her haffuer altid veret smucke, lærde riddermends mend. VdS fort 18; hand vilde forsørge hannom met en smuck lerd mand, hand kunde betro sin søn. Hvf VII. 3; universitetet skal give et stipendium til en anden smuk mand (1599). RdU III. 115. – rar, ordenlig, god; mand icke kand haffue enn goed eller smuck druck øll (1630). KD IV. 781.
3) smuk, smuk, dadlende tilråb. M. – Som bio. godt; kom der smuck til sin maal oc mæle igien. VdS 490Smuk, to.; – i thennd (ɔ: vognen) paa thet allersmøckiste wille lade ferdig giøre (1566). HT V. 535. – Som bio.; Rch 306 (ovf. III. 825 b39); tacker ieg nu Gud, at du est kommen smuck til rette. DM3 I. 46; – Hex 6 (ovf. II. 144 a13). – let; hand ved pigens hielp gaar smuck i salen ind. Naur f 1. – helt; de vare smuct ledige oc u-behindrede. WE 251. – skønt; laute, smuck. Etym 633; pulchre, smuct. sst. 1009; RFII 335 (ovf. II. 45 a49); LTh 69 (ovf. V. 911 b9). Smukhed, no. skønhed; s., deilighed. Etym 1009 (u. pulchritudo); deris smuckhed maa forgaa. TkA I. 116; dens smuckhed oc bestandighed. BT III. 357; min smukhed er usnøg. PSB 172; glæde gjør smukhed. PSO I. 160.Smukke, go. (mnt smucken)
1) smykke, pryde; som atskillige smuckis i monge maade. HWR 27 ir; tro hans smiger oc smuckede ord. HWR 28v. – sædv.: smykke (sv smycka); han smycker sijne sagtmodige mett salighedt. Ps 1494 (FV; 1607: pryder); 11827 (sst.; ovf. III. 13 b14; 1550: pryder); smyckede sit hoffuit. 2 Kg 930 (1550, 1647); den stol, der saa vaar smycket. Rerav Fredr II K c 6v; Etym 853 (u. orno), 1326 (u. prætexo); Steph II. 986, 1113. – s. af ɔ: smykke færdig. M.
2) besmykke; naar en part bliffuer ene forhørt, da smucker den sin sag. HWR 28 (= nt smucket. udg. 1549 25v). Jf be-, for-, op-, smykke. Smukke, go. Jf uds.Smykkekammer, no. påklædningsværelse; stood sengenn wdi frue A's smøckekammer (1621). NdM I. 382; mit (ɔ: Christian IV's) smøkekammer paa conthoret. ChrIV* IV. 65; (1650). DS II. 233; FrS 177; et smykke-kammer. AB I. 149 (jf sst.: den stue, hvor moder skal for spejl paasette klud og hue); jeg fich et lidet cammer, som war ellers fruens smyche-cammer. Monrad, Selvbiogr. 65.Smykkeklæde, no. hovedklæde; du mit hoveds smykke-klæde. KS 168.Smykkekone, no. pyntekone. M. Jf rede-, brudredek.Smykkekunst, no. pyntekunst; i selv med egen hæld og andre skiønheds gaver langt overgaar all smykke-kunst. AB I. 71.Smykkepige, no. kammerpige. M. Jf t schmuckmagd. Smykketøj, no. pynt; da pønser pigen først paa smycke-tøy og pynten. SP a 5v; M.Smykketøj, no.; ved udvortes brask og smycke-tøy bestorme den synde-palted siæl. Naur p 1.Smu[y]kke, no. fk. smykke; skal bære den smycke. Sak 631; den samme kaastelige smycke met store stene oc gylden sticke. HWR 27v; bere en smøcke eller tuo med edelstene (1576). Rsv* IV. 297. Jf t schmuck, hank. – ik. (∾ sv smycke); et hengende smycke. Ordsp 2512 (1607, 1647); PG 161; met perler, guld eller andet smucke. HWR 195v. – flt.; fiedre eller andre saadanne smucke. CP V. 4618-9; andre herlige smycke VdS 48; Lysch 511 (ovf. II. 526 b39); – smycker (1615). Rsv* IV. 320. – prydelse, pynt; all den vduortes smøcke er ickun forfengelig, der som denne smøcke er icke vdi hiertet Huberinus a 2; formegen smykke, stort utykke. PSO I. 230. Jf perle-, prydesmykke.Smykke, no. – flt.; Jm 58 (ovf. I. 751 a s. l.). – besmykkelse; Gensv s 4 (ovf. I. 598 a9). Jf bord-, brude-, guld-, heste-, himmel-, hoved-, kirke-, kon(in)ge-, kvinde-, stjærne- (IV. 140 a30), ære-, øres.Smykkelse, no. skønhedsmiddel, sminke; hwn malæthe sine øgen mz smøckelsæ. 2 Kg 930 (ÆB; Vulg: stibio).Smykkelse, no. – prydelse; Etym 243 (u. comptus). Jf bes.Smykkeri, no. pynt, pragt; homodigt smyckerij. PE 12; 214 (ovf. III. 233 a38); Mb 8v; offer, sang, lesning, høgtiids och faste dag oc andet smøckerii. LaurU 48; fruer oc iomfruer maatte løse hannem met deris smyckeri, giort sølff oc guld. Hvf I. 108; (1599). KhS VIII. 648 (ovf. II. 544 b35); Etym 143 (u. ornatus); dit smyckerj og prydelser. Naur o 4v; kvinder elske smykkeri og herlige kleder. PSO II. 256.Smukrød, to. stærkt rød; Etym 1075 (u. ruber). Smykkeskrin, no. skrin til s.; smaa smycke skrine (1698). KD VII. 538; M.Smykker, se hattes.