SmukkeSmu[y]kke, no. fk. smykke; skal bære den smycke. Sak 631; den samme kaastelige smycke met store stene oc gylden sticke. HWR 27v; bere en smøcke eller tuo med edelstene (1576). Rsv* IV. 297. Jf t schmuck, hank. – ik. (∾ sv smycke); et hengende smycke. Ordsp 2512 (1607, 1647); PG 161; met perler, guld eller andet smucke. HWR 195v. – flt.; fiedre eller andre saadanne smucke. CP V. 4618-9; andre herlige smycke VdS 48; Lysch 511 (ovf. II. 526 b39); – smycker (1615). Rsv* IV. 320. – prydelse, pynt; all den vduortes smøcke er ickun forfengelig, der som denne smøcke er icke vdi hiertet Huberinus a 2; formegen smykke, stort utykke. PSO I. 230. Jf perle-, prydesmykke.Smykke, no. – flt.; Jm 58 (ovf. I. 751 a s. l.). – besmykkelse; Gensv s 4 (ovf. I. 598 a9). Jf bord-, brude-, guld-, heste-, himmel-, hoved-, kirke-, kon(in)ge-, kvinde-, stjærne- (IV. 140 a30), ære-, øres.se i sammenhæng Vis mere +