SpidsSpids, to. (t spitz) 1) i nuv. bet.; Jes Sir 4322 (ovf. II. 428 a34); 1 spids stormhue (1604). BlomA 342; Steph I. 25 b (ovf. l41); Holst IV. 7 (ovf. V. 812 b5); spidse spiud. KPs 411. 2) = spidsig 2); det var et forslagent hoved, fuldt af spidse argumenter (1733). Suhm* III. 300.se i sammenhæng Vis mere +
SpidseSpi(d)s(e) (spi(t)s, spe(j)s), no. 1) (sv spets, mnt spisse) i nuv. bet.; taarn hues spitze kand recke op til himmelen. 1 Msb 114 (1607, 1647); Etym 8 (u. acumen), 934 (u. pinna); fastigium, spitze. Steph I. 195 b. – ComO 268 (ovf. III. 596 a16); flt.; de spitze aff bierget. Josva 158 (1550); haffuer maanen vuaanlige mørcke spitze, naar hand sees først. Flemløs § 93. – fodre (ɔ: fordre) (ville have) for s. ɔ: udfordre (til kamp). M. Jf fo(r)dre 5). 2) (fsv spetz) (kileformet) slagorden; frommeste riddere skikken i Christi spiss. HS 11523-24 (= l in acie. udg. 1724 209); the wtraktæ æller skikkedhe spithz amoth them. ÆB 1 Msb 148 (= Vulg: aciem direxerunt); the skickede theris spitz pa bode syder. RD III. 1624-25; CPV (u. acies); CP V. 1787-8; de, som holde sig bag i spitzen. VdS 71 (= l seque extremis agminibus inserentes. Sax 166); – skekketæ i thæn vdrestæ spets. NdM V. 188; O war frammerst i spetzen wndher keserens banner. RD III. 12513, 946 (ovf. I. 757 b, = spitzen. CP V. 8681; 6414); – thy skickitt therres speys, allt som thy burde. DM3 I. 145; huo er fremest y speyssen idagh. DgF I. 152 b; – huar som stærckæ stridz mæntz spetzær ære til hobe føyde. Br 15830-31. – kamp, omgang i kamp; gik ieg mz too i kretz, slo them ther ath førsthæ spetz. Rkr d 2. Jf sv: i dygdinna stridh oc spetzse. HS 3623. 3) (fsv spetz, mnt spese, spetze, speisse, t spiesz) (langt) spyd; spies (1555). NhT I. 216; spies (1588). sst.; bryde buen met sin haand oc spidtzen slaa mod backe. AA II. 71. – flt.; HWR 150 (ovf. III. 500 a10); VdS 439; smaa diendis børn stinge de spitze igiennem. Hvf I. 127; 1000 heele og 1000 halve spidtze (1612). NdM II. 174; ComD § 713 (ovf. II. 206 a52); vare de udi deris springen med deris spisse oc hellebaarder saa visse. RFII 21; da kom Judas med en skare stoor, med spitze, lycter og stenger. KPs 373; – lange spidtzer, knebill spiud, thornere speir. DS III. 223; spitzer, spiude, helbaarder. RsR d 3v; Etym 245 (ovf. III. 476 b4); – lancea, spetz, spiud. TV 86; – (1544). FA I. 77 (ovf. II. 136 a31); 36 lange spes (1592). Jørgensen, Rigsark. Hist. 224; støde op imod braadden eller imod it speitz. Tdm III. 28v, 81v; the røste thøris glaffuen, theris lange speytz. DgF III. 665 a (= blancke spiud. sst. 666 b); – 12 dosinn lange speise (1596). KD IV. 733. Jf HT7 I. 194. Om end bet. 3) opr. er af anden stamme end bet. 1) 2), ere de sammenblandede, jf smsætn. – lade løbe gennem s. ɔ: lade løbe mellem - 2 rækker med spyd væbnede (der stikke med spydene); huilcke de ynckelige toge aff dage och lode løbe gennem spitzen. Cold ii 1; objicere aliquem præ[-]pilatis hastis, lade en løbe gienom spidzen. Etym 580; at lade en gaae igienem spidsen (spidsroden). Steph I. 227 b; – hwn skal løbe i gennem en spedz. Dial 713, jf s. 42. – sv later them löpa dorghck then longe spedtz (1534). PMA I. 256. Jf GrimmR4 II. 268 not.; SchuL IV. 320 b6 ff; Frisch, Wb II. 304 b: spitzruten. – pil; hand spaatter de beffuendis spitze. Job 4120 (1550, 1647; Luther: peil). Jf kalve-, nord-, skænde- (u. skand), skibss. Spids(e), no. 3); (1408). DoB 400 (ovf. IV. 560 b53). Jf felt-, klinte- (V. 578 a27), landsknægt-, lunte-, storm-, tre-, yders.Spidsbjælke, no.? til spitzbielker for ob: P's 2 battallioner (1692). GhA VI. 303.Spidsbom, no. øverste del af en gavl (også om sten). M.Spidsbor, no. (sv spetzborr, t spitzhohrer) et slags bor (for drejere). M.Spidsborder, no. (t spieszbruder) no. kampfælle, den, der er soldat sammen med en; commilitones, stalbrødre i krig, spitzbrødre. Etym 745; NL 900. Efter M: soldat i første række?Spidsbrusk, no. brusken ved den nederste ende af brystbenet. M. Spidsbuberi, no. (t spitzbüberei) bedrageri, falsk; som bruger bedragerie och spitzbuberie paa dobbel (1611). NdM III. 188. Jf spidsbube, se VSO, MbO.Spidsbuddik, no. til spidset gemme el. æske; spidtz budicher aff valbirch giort lige som en secke pibe (1650). DS II. 228. Jf bud(i)ke.Spidsbyld, no. en af materie stærkt fyldt byld. M. Spidsfind, no. spidsfindighed, kløgt; snedighed, spidsfind. PSO II. 182 Jf find.Spidsfindeligen, bio. kløgtig; hand fatter bevisningerne udi forlegnings former spidtz-findeligen. ComD § 750 (= t spitzfindiglich); M. Spidsfundig, to. (sv spetsfundig) spidsfindig, kløgtig; formedelst din spitzfundige vijsdom kaldis dit hus en sophistiske skole. SkP 537; spidsfundig træskhed. SkH g 1v. Jf fundig.Spidsfundig, to.; – Brochm I. 77 a (ovf. IV. 836 a20); (1654). KD III. 437; BT III. 327 (ovf. II. 633 a14, 870 a34).Spidsgeselle, no. spydvæbnet mand; god morgen, spitzgeselle god! Heg 63 (her om rådstjener = politibetjent). Jf gesel. Spidsglas, no. 1) (sv spetsglas, t spitzglas) nedad spidst tilløbende glas; M; drack 6 a 7 stoere spitsglas viin. Æreboe, Autobiogr 122 not. 2) (sv spetsglans, spitsglas, t spieszglanzs) (-glas) antimonium; støde spissglass smaat. CPL 7; spisglas. SmdLb II. 20 (= antimonium i r.); I. 158; reensis lige som guldet ved spitzglass. ålbL* 52, 51; 3 skippund spidtzglas. TR* b 2v; med spidsglas og mercur han dog tit prøve giør. AB I. 318.Spidshat, no. 1) (t spitzhut) en spids hat; cucullus, spidtzhat, vandrehætte, regnehætte, munckehætte. Etym 273; apex, spitz hat. Steph I. 179 a; Skd 53 (ovf. III. 648 b54). I de to sidste prøver er mulig ingen smsætn, jf Etym 68: apex. 2) smigrer, falskt menneske; listige spitzhatte, øyenskalcke oc finantzere. HWR 8, 2 i r (ovf. u. finanser), 60 (ovf. III. 460 b47 = nt spitzhoede. udg. 1549 8, 2v ir, 54v, 206v); Heg 151 (ovf. I. 550 a1); SkH d 3v (ovf. II. 432 b4-5). 3) list, opdigtelse; vnderlige spitzhatte ere nu god købmandz vaar, de ere giorde mesterlige aff løgn oc ræffue haar. HWR 223 i r.Spidshest, no. træhest (strafferedskab); spidtzross, spidtzhest, eqvuleus. Dict; M.Spidshjort, no. (t spiesz, (spitz) = (hirsch) hjort i 2 det år - (hvis takker endnu kun ere spidser); subulo, spitzhiort. Etym 1265 (llll 1v); NL 1792. Endnu brugeligt.Spidshose, no. skede til spydblad (af tøj); 216 spidshoser af sort trip (1604). Blom 344, 321 (ovf. u. forblomme 1)). Vel opr. = skarphose (se ovf.), jf spidsk.Spidshoved, no. (t spitzkopf) 1) menneske med høj pande. M. 2) bagtaler, (falsk) angiver; Etym 949 (ovf. III. 593 a52); alle falske øretuder, trappedrager, spitzhoffder. HelvM ttbl; calumnianter oc spitzhoffder. sst. 10, 48 (ovf. III. 485 b16-17); delator, spidshovet. Steph I. 290.Spidshue, no. toppet hue. M. Jf sv spetsmössa.Spidsjærn, no. spydspids; 1280 spidsjern (1604). Blom 344. Jf mnt spitisern.Spidsjærn, no.; 100 spids iern. TR a 3 (u. kriegss munition); Steph I. 219 b (ovf. III. 476 a31). Jf spjudsj.Spidsknag, no. spidst redskab (af horn el. træ); subula, spitzknag, præn, horn vden tacker oc grene. Etym 1266 (llll 1v). Brugtes efter M som merlespiger. Jf mnt knoke, knake og flgd. o.Spidsknok, no. skrædderpren. M. Jf frgd. o.Spidsknægt, no. (t spieszknecht) spyddrager, spydvæbnet fodsoldat; lancearius, spidtzknect. Etym 625. Jf knægt.Spidsorden, no. = spi(d)s(e) 2); som en stridzmand met sine vaaben oc verie oc vdi sit spitz aarden. TdmU o 8v. Jf orden 1).Spidspil, no. et slags pil; (1509). DM II. 148 (ovf. u. dalepil); 5 tønner spiis piill (1523). DM4 II. 4; halffemte lest spiisepiill oc dalepiill (1530). DM4 II. 8.Spidsris, no. tynd kvist. M.Spidsrod, no. (t spieszruthe) = spidsris; de vender eller spitzrødder, som voxe op fra roden aff hesle. FD 5 L; M. – løbe s. ɔ: løbe gennem to rækker med spidsrødder forsynede - (for at blive pisket); retfærdighed ey da vaar giennem spidsrood løben. KC* b 2v; anseis efter krigsrettens befindende med gade-lob eller lob igiennem spidsrodene. Chr V. A § 25; Fdg 6/1 1685 § 1; straffes første gang med spitzrod sex gange. Fdg 14/5 1707 § 1; han blev snapped op, med spidsrod prygled brav. Ped Pårs B 4, S 2. Jf Grimm R4 II. 298; spi(d)s- (e) 3) ovf.Spidsros, no. = spidshest; Etym 364 (ovf. u. fjælhest); NL 338. Jf ros.Spidsrund, to. spids og rund; eenhiørnings horn spitzrund. Psd I. 264 a.Spidsrytter, no. 1) spydvæbnet rytter, lansener; contati equites, spidtz rytter. Etym 245. Jf t speerreiter. 2) = spansk rytter (jf ovf. III. 638 a 1)). M. Spidsseder, no. en træart. M. (= oxycedrus phoenicea). Juniperus oxycedrus?Spidsskræppe, no. skræppe (rumex acetosa); lapathum, skreppe, spidtz-skreppe. FD 264 A; spitz-skreppe med krusede blade. Kyll 80; – den spidtze skreppe. ComD § 136; Buchw 292. Efter JT 209 findes spids (af bladenes form) in navne.Spidsstage, no. spydstage; spidtz stage, præpilata cornua. Dict; 400 spidtz stager. TR a 3 (u. kriegssmunition); M.Spidssten, no. stenstøtte - (som mål); spids-steen, som er sat til maal, meta. ComO 418.Spidsudvæxt, no. hvirveltap. M.Spidsvare, no. pyramide; spidz vaare, pyramis. Dict; spidsvare. M. Jf vare.Spidsvogn, no. vogn beslåt med spydspidser. M.Spidsværge, no. spyd; Steph I. 218 b (ovf. III. 595 b33).Spidse, go. 1) (sv spetsa) i nuv. bet.; Etym 7 (u. acuo), 132 (u. cacumino), 1210 (u. spico, spiculo); Steph II. 37, 166. – tm. spids, toppet; Beskr n 4v (ovf. II. 306 b22). – s. sine ben ɔ: strække foden? der spitzer sine ben oc gaar saa strunck. Dial 29. 2) tage sporer på; spysser ethers fodtt oc riider y-modtt. DgF I. 152 a; III. 224 b. De ældre sporer vare en spids. Jf Weiss, Kostümkunde (mittelalt.) 431, 628. 3) (sv spetsa, t spieszen) spidde, stange; de bliffve spidsede og satte paa en pæl. ComO 389 (= t gespisset); hjorte, som havde »spidset« heste og kvæg til døde. HT5 II. 416. 4) bagtale; spidtzede, beførde oc belackede. HelvM 9; PK haffde spitzet ham, oc hannem war forbøden att spiisse med mig. Jm 131. – s. en ud ɔ: skille ved yndest. M. Jf MbD. 5) s. sin hjærne (sig) på ɔ: vænte, glæde sig til; spil er ej værd meget at spidse sin hjerne paa. PSO I. 256; – DM3 III. 97 (ovf. II. 767 b19); bliver dog ved at spidse sig paa tvist. AB II. 352. Jf nuv. s. næse (mund) på, se OG 230, 337; t sich spitzen. 6) (n spissa, svd spejsa) splidse (ɔ: sammenflette tovender). M (u. splidse og spidsknag). Jf holl splitsen; VSO: spidske; spinder = splinder ndf. – Jf for-, uds. Spidse, go. 1) – s. op ɔ: rejse; det (ɔ: føllet) spitzer øren op. Raun 59; – han spidsed listig øre. HolbSm 37. – s. sig ɔ: blive spids; SP 4v (ovf. II. 752 a5). 5); vel spidser mand sin hu paa det, som mand i priis for største gode setter. SortSk 34; – hand effter dend sit mod oc alle tancker spidtzet. GI 11. Jf bes., lænkespidset. Spidsig, to. (sv spetsig) 1) spids; hin slange for een speds, en brod, en tunge spitsig. Hex 247; spitzige weibre. ålbL* 281 (= spisse v. SmdLb VI. 29; spidtz v. FD 328 A). – skarpbetonet; ieg kalder disse (ɔ: mandlige rim) acutos ɔ: skarpe oc spidtzige, fordi mand skarp taler oc ligesom med den sidste staffvelse talen spidtzer. Pros 431. 2) skarp, spotsk; (1533). HT4 III. 404 (ovf. III. 526 b2); (1536). RdM I. 170 (ovf. III. 526 a53-54); HWR 141v (ovf. III. 797 a32); der kong H hørde saadan spitzig tale. VdS 101; som spidsige hoveder vil lakke og laste. VdS 158; denne bisp vaar en spitzig mand. Hvf VII. 204. Jf ords. – Som bio. i bet 1); cuspidatim, spidtzigen. Etym 289; NL 243.Spidsk, to. (svd spetsk, spisker) = spids 1); alt for spidsk bliver snarest stompet. PSO II. 190; brugte de lange spidske buxer, som de kallede stavrebuxer. sst. 151.Spidsk, to. 2) = spidsig 2); med spidske ord oc u-sømmelige gierninger begiegner (1689). KD VII. 255; flere haarde og spidske ord, som han gav fra sig (1695). HT8 IV. 81.Spidsbove, no. (sv spetsbof) bedrager; tingstude, spitzbaaffuer. Pall, Skr I. 28323. Jf bove, spidsbuberi; spjudsbube.Spidsdreng, no. = spidsknægt; kongens hoffiunckere met deris spitzdrenge. Erich b 3v, b 4 (= t spiessiungen c 3, c 3v).Spidsfyndighed, no. (sv spetsfundighed) = spidsfind; en romerske knabis spitzfündighed oc taushed. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn 1; – KS 165 (ovf. III. 754 b21); spisfindighed. Wiel X. 434. Spidsfjer, no. spids fjeder? WE 252 (ovf. III. 4 b54).Spidshakke, no. (sv spetshacka) i nuv. bet.; (1611). Progr f Herlufsh 1880 26 (ovf. III. 632 b28).Spidshammer, no. (sv spetshammare) h. med spidst næb (til tømrerbrug). M.Spidsjunker, no. livdrabant; der paa fulde hans naadis spidtzjuncker. LyschC b 14. Jf ovf. I. 206 b1.Spidsmus, no. (t spitzmaus) sorex araneus. M. Om overtro knyttet til s. jf FeilbO; Nemn II. 1329; GrimmW. – Jf angelmus ovf. (også I.* 16 a).Spidsnæset, to. havende en s. næse. M. – spids fortil; spits-næsede skoo (1679). KhS5 V. 410; M.Spidsrøvet, to. havende s. bagkrop; PSO II. 11 (ovf. IV. 10 b40).Spidsskægget, to. havende s. skæg. M.Spidsstang, no. (t spieszstange) spydskaft; 7 lange spidser, 3 halve spidsstænger (1608). NVS hist-fil kl 1905 III. 64.Spidstårn, no. (t spitzthurm) pyramide; Etym 1020 (u. pyramis, Steph I. 25 b: spitzt taarn).Spidsøjet, to. havende stikkende øjne; Dict (pœtus).Spids, to. (t spitz) 1) i nuv. bet.; Jes Sir 4322 (ovf. II. 428 a34); 1 spids stormhue (1604). BlomA 342; Steph I. 25 b (ovf. l41); Holst IV. 7 (ovf. V. 812 b5); spidse spiud. KPs 411. 2) = spidsig 2); det var et forslagent hoved, fuldt af spidse argumenter (1733). Suhm* III. 300.Spidsagtig, to. spids; ComD § 708 (ovf. u. flugel 4)); M.Spidser, no. (t spieszer) = spidsknægt; 220 knegte, halvdelen spidser (1565). RdM2 I. 473. Jf uds.Spidsning, se uds. Vis mere +