SprungetSprunget, to. = spranget; haffuer hun en sprungitt huffue, dy kalder hinder were en frue. DgF I. 414 a (= spranget. VdV I. nr. 25 v 17). Jf snup = snap, spultet = spaltet.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag