StokkeStokke, go. (isl stokka) 1) sætte i stok (bet. 6)); Jes Sir 2122 (Tdm, 1550, ovf. IV. 117 b31); compedio, ieg stocker, fengsler. TV 331; haffuuer slagit, stockiit oc fengsliit lade ein hanns thienner (1569). Rsv III. 97; dersom en captein maatte hafft den myndighed at hand maatte stocket en borgere. HiørP d 5. Se også u. blokke. 2) sætte (bier) i stade (jf stok 10)); TSd 201v (ovf. I. 568 b6 = KhS VIII. 376, PSO I. 21); som for den honningfulde den tomme flue stokker. AB I. 3 a; mand stocker bier, og mand bremser lader fare. Naur d 3; – naar de (ɔ: bierne) ere stockede, da dræber den sterckeste (ɔ: visel) strax de andre. Holst IX. 10; KC* d 2 (ovf. I. 564 b6). 3) skæfte (jf stok 7)). M. 4) handle med; du faar at lade dig stocke, tumle oc vende. SkH h 2v. – gøre løjer; en mester for alle narre, som artig viste at stocke: saa de Romere heller hørde paa hans stockerj, huad hand i skemptsvijs fremførde. SkP 629; – begynte hand strax at stocke sig selffuer, stack feyl aff sin mund. Jm 66; M. 5) slå med stok. M. 6) tm forstærkende; TVd 70 (ovf. I. 260 a u. bundslå 2)). Jf stenende. Jf forstokken, ustokket.Stokke, go. 1) – fange; du paa marken veed at snære og at stokke de trind - brystede urkokke. Naur i Frølund, Holstebro 207.se i sammenhæng Vis mere +