StraxensStraxen(s), bio. strax; at de straxen wfortøffuede skulde forlade alt. Cold eee 2v; Etym 421 (u. confestim), 782 (u. mox), 1296 (u. extemplo); (1645). DM V. 60; (1646). NdM II. 292; her seer oc straxen du saa megit fast it baand. TkB 18; om jeg betænker dem, jeg stragsen hoos mig finder dend brendend' amors ild at tændes. PSB 159; du effter ploven straxen saae. GH 169; giører straxen bood. KPs 72; Vaupell II. aktstk 72 (ovf. II. 388 a27-28); – straxens andre soldater udi deres sted forskaffe (1677). Rosenstand Goiske, Reskr I. 13.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag