StrygereStrygere, no.
1) Jep strygere (1496). KD I. 244. Snarest (jf mnt striker): måler, jf stryge 6).
2) (sv strykare) landstryger. M.
3) (t streicher) et øje af snor - (som garn løber gennem); skall det hannom (ɔ: rebslageren) under høyeste straff vere forbødet, at lade løbe garnet igiennom en vaaed eller fucktig stryger, naar det paa ruller opvindis (1644). KD III. 252.
4) kårde. M. Jf rygs. – Jf dun-, hav-, ryg-, skov-, slette-, sogne-, stav-, stænte-, tegls.Strygere, no.
1) = teglstrygere; H stryger var igord i Æ tegl lade och lærde edher stryger at stryge dwuelth tagh och fick ham formen och skal han fylle ther en oon sten (1529, Fr Jessen). Jf land-, under-, vatn-, vegs. (IV. 782 a43). se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag