StyreStyr(e), no. (mnt sture) skat, udredelse; den aarlige styr oc byskat. Hvf III. 580; hand begærde styr aff dem til Tyrckens krig. Cold sss 2; collatio, tilskud, styr, paalagt hielp. Etym 420; tributum, landstyre, styre, omlagt oc paalagt skat. Etym 1356. Jf: arbeydt, thet, som rettstyr kaldis. KhS3 VI. 411 (= redeskyld. Hvf III. 382 ovf. III. 563 a37). Jf krigs-, land-, prinsesse(n)-, prinsessin(de)-, uds.Styre, go. (t steuern) udrede styre. M. – s. ud ɔ: give udstyr. M; – jeg troer nok, at han styrer hende vel ud. Holberg, Er. Mont A 2, S 2. Vis mere +
StyreStyre, go. (isl stýra) 1) i nuv. bet.; DgF II. 130 b (ovf. II. 574 a21); – Etym 543 (u. guberno), 1055 (u. dirigo); Steph II. 654, 453; alde ville styre i godt vejr. PSO I. 289; – PL 507 (ovf. I. 200 a2); – styre wore fødder til friidzens weyg. Luk 179 (1524; 1550: vise; 1607: rette). – tilskynde; hvo som giver sin nabos tyende nogen uraad eller i anden maade styrer dem til modvillighed (1700). Afskr 59. 2) lægge bånd på, dæmpe; ey kand styre segh eller ladhæ aff. T 216; frangere impetum, styre ens hastighed. Etym 475; moderari iram, styre sin vrede. sst. 760; Steph II. 629, 896; det styrer ej hans harm. Helt 42. Endnu brugeligt, især tilbagevirk. 3) (fsv styra, mnt sturen) afværge; hertiginnen skuldæ wæræ raadh och gerningæ skyldygh och matte haue styrt thet, om hwn haffde wild (1409). NdM VI. 11; then førsthe skade ær bæsth at styræ. PL** I. nr 831; saa bliffver freden planted, ufreden styred. GHD I. 72. – 4) tilfredsstille, stille; the oode oc bleffue saare mette oc saa styrde han theris lyst. Ps 7829, 30 (FV; 1550, 1647 v30). 5) (t steuern) støtte; saae hand Saturnum, som styrde sig paa sin lee. Urfé II. 13. Jf af-, bes.se i sammenhæng Vis mere +
StørjeStø[y]r(j)e, no. (isl styrja) stør (accipenser sturio); styriæ, rumbus. Smst 354; sturio, størie. TV 163; – accipenser, støri. MP 250; decumanus acipenser, en merckelig stor styrre. Etym 295; sturio, støer. Kolding 80; Etym 180 (ovf. IV. 120 a33); ComD § 166 (ovf. II. 298 b45); – styrre. PG 162; ComO 96; – en lest støre. TR* c 1. Jf laxe-, makrels.Størkobbe, no. = størkrabbe. M. Størkrabbe, no.? M (= locusta aqvatica). Mulig = cancer homarus (æl navn: locusta marina), jf Nemn I. 798. Vis mere +
StyreStyre, no. ik (∾ isl styri) ror; wij funde eth styre paa then sandh. Rkr c 1v; CP V. 3601; Jacob maatte til styret oc seyle der fra. PlSk c 1; en sidder ved styrit, andre lætte acker op. Hvf IX. fort 7v; vor fader, som haffde it styre i haanden. Test i 1; drukken mund har intet styre. PSO I. 70, 341; – liden Malefred satte hinde søn til støren at ro. DgF II. 130 b; IV. 245 b; jeg vil altid holde mig saa mandeligen udi stavnen, som min herre skulde giøre ved styren. VdSv 129; en styre hafde de i skoven hugged da, i sted for dend som storm og uvæir dem tog fra. KSB b 2v (2 g). Gennemgående ik. i Nord og T, jf Grimm G III. 438. – DgF III. 349 a; DgF IV. 234 b (ovf. II. 100 a3); – ther gick staffuen fraa styre. DgF II. 268 a (vistnok: skibet lystrede ikke roret; mulig (jf Aasen: sigla baaten av styret): skibet løftedes, så roret ej nåede vandet; stavn = forstavn, jf ovf. l. 2 stavn og flgd. prøvested); – fraa styrnene oc ind till staffnene. CP V. 4186. – Jf ovf. III. 614 a11-2.se i sammenhæng Vis mere +
StyreStyre, go. (t steuern) udrede styre. M. – s. ud ɔ: give udstyr. M; – jeg troer nok, at han styrer hende vel ud. Holberg, Er. Mont A 2, S 2.se i sammenhæng Vis mere +