SvindSvind, to. (isl svinnr, mnt swinde) stærk, voldsom, hurtig; udi den svare og svinde handel (1536). NdM III. 14; i denne suinde oc vnderlige tid. HWR 286 (= nt geswinden. udg. 1549 266); ringgeste hare for stræckendde hundde gaar dog aff lhæe (jf læ 2) och er dennem aldt for suindde. LyschG r 3v. Jf ge-, overs. – Som bio. (mnt swinde) stærkt, hurtig; Mickel løy offuer maade suinde. HWR 33v (= nt ser unde swinde. Schröders udg. v 601; mulig: listig, jf svindig); hørde hand nogen baade kommendis, som roede fast oc suinde. Hvf II. 200 (= HelvC oo 4v; HelvE ssss 2); nedskøde til dennom saa suinde oc ilendis. Hvf IX. g 1v; – indtil Getsør ingen rytter ride skal for svindt. PSV 584.Svindig, to. (mnt swindich) 1) hurtig; saa mangen svindig fugl, som bløde luften bryder. Hex 131; trædsk, svindig, vinge-stærk. st. 197 (om ørnen). 2) klog, listig; een welbelest og svindig mand, som hefftige og suindige forsvaarede dend papistische tro. Chr III. Hist. I. 279 not. 5); PlH g 2 (ovf. III. 830 a39); fare oc flue disse suindige koppe, Jesuiter, iligen som græsehoppe al verden nu offuer. Heg 234; Amlet et vnderligt, suindigt oc behendigt hoffuit. Lysch 147. – Som bio. 1) hurtigt, behændigt; dæm skyder de suinddig aff hændde. LyschG n 4; hand (ɔ: båden) rand saa suinddig oc aldt saa saare. sst. r 3v; Hex 16 (ovf. III. 600 b28); 167 (ovf. III. 526 b20). 2) kløgtigt, snildt; Chr. III. Hist I. 279 not. 5 (se svindig, to. 2)). Jf ges.Svindighed, no. (mnt swindicheit) kløgt, list; list oc suindighed. HWR 34; met suindighed kand ieg dem bedrage. Heg 207. Jf ges. Vis mere +