TalendehedTalen(de)hed, no. veltalenhed, vidtløftighed i ord; TSd 210 (ovf. III. 867 a43-44); Mercurius slog feill daa y sin thallenhedt (1600). FrTB 87; Etym 400 (u. facundia); geraader de ofte udi en talenhed (1635). RdKl III. 238. Jf sagt-, stor-, svart.Talen(de)hed, no. Jf hundsk-, sød-, tungt.se i sammenhæng Vis mere +