TavskTavs(k), to. tavs; ti dog icke saa, vær dog icke saa tausk. Ps 831 (1607, 1647); om en taugsk qvinde, en qvinde, som kand tie, det er en Guds gaffve. GO 11; gravens tauske boelig. Naur, Paaskeliljer (1737). 400; for liden tordenmolm er dog saa tavsk og sky. Lucoppidan b 1. – mutus, taugss. Etym 793; taciturnus, taus. sst. 1280. – holde t. ɔ: tie med, fortie; hvilket de formedelst dend gevinst, de deraf hafde, holdte længe tausk. Slange 490. Jf holde 12). Tavs(k), to.; – en tiende oc taugs mund. Hors, Tienere 154; Lysch 149 (ovf. II. 250 b47).se i sammenhæng Vis mere +