TilfældighedTilfældighed, no. 1) forhold, egenskab; - hand hafver forferdiget de legemlige creaturer underskedlige udi deris skickelser oc med adskillige tilfelligheder beklædde ligesom hand hafde fattet hos sig self enhvers egenskab. ComD § 21 (= t zufällen, l accidentibus). 2) lejlighed; - fick dronningen tilfældighed til at skriffue hertug A til. Hvf II. 300.se i sammenhæng Vis mere +