TilføreTilfør(e), no. (mnt tovore) tilførsel; hand icke kunde ombære Sieland for den daglige tilføre oc giengerd. VdS 324; – giort dennom tilfør oc vndsetning. Hvf VIII. 12; belagde hand slaatted, at intet tilfør skulde skee. sst. 271; III. 47 (ovf. u. afføre); IV. 405.Tilføre, go. (fsv tilföra) bringe; Etym 419 (u. affero), 973 (u. apporto), 1395 (u. adveho); Steph II. 71, 118, 61; tog der aff kalck oc disk, som hand tilførde præsten udi leyeren. RFII 179. – bringe bud, forkynde; forkyndedis oc tilførdis. Etym 829 (u. adnuncio). Jf føre 4).Tilføre, go. – medbringe; vdi alle vore bøner skulle wi tilføre denne vor tro. Melanchthon, Loci v ålb 668.Tilførelse, no. = tilfør(e); formeente hand dennem all tilførelse aff Elffuen. Hvf II. 73. Tilførere, no. leder; at wij mue haffue en tilførre, som holder oss wogne oc willige. TSd 86. Tilføring(e), no. (fsv tilförning) tilførsel; - (1519). DM III. 360 (ovf. u. afføring); giøre thennom tiilfføring mett kornn oc andre ware (1547). GhA III. till 36; (1564). DM III. 212; giort tillførrinng oc forsterrkit riigenns fiennder (1569). Rsv III. 102; IV. 359; VdS 312 (ovf. II. 26 b24); de fetallie skibe, som giør dennom tilføring. Hvf VIII. 292; hindre oc fratage dennem ald tilføring. Lysch 546.Tilførning, no. tilførsel; dersom tilførningen kommer aff andre lande. ClN 73. Jf tilføring(e).Tilførsel, no. (sv tillförsel) i nuv. bet.; Kiøbenhafn fick hemmelig tilførsel allevegne fra. HiørK h 1; uden tilførsel fra fremmede steder kunne de to steder intet holdes (1668). KD V. 754; RFII 8 (ovf. u. afførsel 1)). Vis mere +
TilføreTilføre, go. (fsv tilföra) bringe; Etym 419 (u. affero), 973 (u. apporto), 1395 (u. adveho); Steph II. 71, 118, 61; tog der aff kalck oc disk, som hand tilførde præsten udi leyeren. RFII 179. – bringe bud, forkynde; forkyndedis oc tilførdis. Etym 829 (u. adnuncio). Jf føre 4).Tilføre, go. – medbringe; vdi alle vore bøner skulle wi tilføre denne vor tro. Melanchthon, Loci v ålb 668.se i sammenhæng Vis mere +