TilkejseTilke(j)se, go. (fsv tilkesa) udvælge (til); (1441). DM3 I. 109 (ovf. III. 855 a32); forskreffne vicarius, som tilkesth er (1482). DM III. 41; – schulle oldermendt tilkeisse 4 aff brøderne att bere same lig (1559). KD VI. 135; skal der fire aff begge voris tilkeysis der om at skelne. Hvf III. 223; wi skulle tilkeyse fire oc kong W skal keyse fire. Hvf III. 445; coopto, samdrecteligen tilkaarer, tilkeiser. Etym 848; Steph II. 348. Jf ke(j)se.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag