TilvoldeTilvolde, go. 1) volde; - der først tiluolte, at ieg skulde mod min vilge i claaster gaa. HWR 75; naar de det fortiene eller til volde. HWR 79v; tiluolder, at land oc vndersaate føris vdi stor skade. HWR 90v. 2) t. sig ɔ: bemægtige sig, tiltage sig; - havde P smed ladet slaa og »tilvuldet« sig en eng (1604). DM4 IV. 115. Jf tilvælde. Vis mere +