TobinTo[u, a]bin, no. (mnt dobbin, ht to[a]bin) tyndt silketøj; - om huilcket hengde it baand aff blaat gyldene tobin flyendis. Erich, ChrIV s 4; saa megit blaadt tobiin till folckeniss kiortell att underfodre. ChrIV* I. 95; TR** f 4v (ovf. III. 887 b42); Fdg 22/11 1671 (ovf. IV. 308 b49); et hvit tobin taftis baand. RFII 466; 11 all mørk blommit tobin 6 . Smør; taft, atlask og tobin. DP 51; – silcke och wlden ware, som er caffa, armesin, tubin (1623). KD II. 750; – aff fløyel trøyen vaar oc skiørtet aff tabbin. Skd 57. Jf Skeat, Conc Dict: tabby; silke-, sølvt. ovf.Tubin, se tobin.se i sammenhæng Vis mere +