ToppeToppe, go. (n toppa) stable op, højne; Etym 35 (ovf. II. 19 b1); dyngen blifver vel for mange dørre ligge, hun toppes dag for dag af palter, gamle skoe. SP c 5. Jf nuv. optoppe, også i æ Dsk, Etym 278 (u. cumulo); Steph II. 358.se i sammenhæng Vis mere +