TrådTrå(d), no. hank (∾ isl þ;ráƀr) i nuv. bet.; som en tuindet traaed brøster offuer tuert, naar hand holdis til ilden. Dom 169; saa leffue wi hen, spinde traden fast til Atropos klipper ham aff. Lyndsay 10; hvor traaden er svagest, der brøster hand. PSO I. 415; – troden hwilken som drawes jgønom wæfwæn. ÆB Dom 1613; – vdi hindis gandske værck findis der icke nogen offuerflødig traae. SkP 892; henge ned i tynden ved en lang traa. FD 39 J; som en u-tvunden traa. PG 66 (rimord: straa); en traa som silcke orme traa. Jm 268. Jf Rietz: tråd; Thors 71. – flt. (isl þ;ræƀr); sleeth bondene som lærthins trædhær. ÆB Dom 1612; – garnet, hvilcket er med vide maske oc smaa traader. Holst VIII. 29; – traa, traaer. PG 174; drog ieg traaer vd aff miine lagen. Jm 104, 269; – disse lile tuindit thraadt. Rch 211 (rimord; kaad). – som samlingsnavn; ieg spant liided, twant ded til traa. Jm 151: begynte hun att giøre paa et par (ɔ: strømper) til sig selff aff samme traae. Jm 211. – ikke en tør t. (sv hafva ingen torr tråd på sig) ɔ: intet tørt, helt vådt; - der vaar icke en tør traad paa oss. PlSk a 3. Endnu alm. – falde (gå, løbe) i t. ɔ: gå let, lykkes; - det falder vel i tråd for hannem. M. – then hofmand skal tha freste then quinnæ, saa lenghe thet goer for hanum i trod, at han foer henne mynnæ. ÆdS 45; om alting gaar mig vel i traad. KS 148, 93; gaar alting vel i traad for os og føyer sig. SortSk 85; – det ej saa let i traad vil løbe. AB II. 424. – måle med en t. (som tryllemiddel); (1605). JS I. 134 (ovf. IV. 437 b27); HemmG fort a 3 (ovf. III. 166 a29). – slå i t. ɔ: få til at lykkes; kandskee vor helgen-trop kand slaa dig i det traad. Schandrup, Skr a 3. – let på t. ɔ: letfærdig; den qvinde, som er lærd i bog, er let paa traad. AB I. 2 b. Jf nuv. løs paa t. (se MbO: løs 3); sv lätt på tråden (efter Dalin, Rietz 758 og Sundén af frgd tråd (ik.); æ dsk let (løs) på tøgelen, se d. o. – Jf hår-, leve-, silke-, stål-, tanke-, trætte-, tvinde-, kridet.Trådbar, to. (sv trådbar) luslidt; HenrOK 149 (ovf. II. 842 a34).Trå(d)hu(v)e, no. hue af netværk; reticulum, traadhuffue. TV 35; Etym 1062 (ovf. IV. 27 a 31-32; Steph I. 180 a: traa-hue); qvindfolckes klæder ere: traa-hue, hyllicke. ComD § 513.Trådlad, no. bræmme i netværk? (1530). DM VI. 273 (ovf. II. 529 b35). Jf lad ovf. II. 714 a20. Trå(d)mølle, no. maskinspinderi; traamøller at mue ahnrette (1620). KD II. 640. Jf sst.: den blegerij, hand till forskreffne handuerckiss forrettningh behøffuer. – Jf t zwirnmühle.Trå(d)ret, to. (sv trådrätt) snorret, ligefrem; du vilt alting saa traadret haffue. Heg 57; Lucoppidan a 6 (ovf. IV. 394 b7). – Som bio.; den levites reyse falder der fra traadret til Gideon. Bunt* I. 189; – at wi skulle holde dem (ɔ: buddene) lige traaret. Hasenmüller g 8; det kand ej altid gaae saa traae-ret til. PSO II. 183. Jf: som hun foruden feil oc ligesom en traa skal passe paa sin mand. TkH 25.Trå(d)rettig, to. = trådret; ved slig traa-rettig rend hans herre priisen nyder. Hex 236.Trå(d)tvinde, no. tvunden tråd; mone disse lile traae tuinde skal kunde holde ham at binde? Ranch, Samsons Fængsel 1633 l 2v (= tuindit thraadt. Rch 211).Træde, go. (fsv thrädha) trække (en tråd, snor) gennem, sætte på - (en sådan); man skal op graffue iern wrte røder oc trede dem paa en traad. CPL 7; VdS 178 (ovf. II. 171 b11); S. Tredwal seer mand, at hun staar blind, holder baade sine øyen trædde paa en pind. Lyndsay 46; en blind at træde perler. PSO I. 41. Vis mere +
TrådTråd (træd), no. (isl tróƀ, tröƀ) 1) fodspor, vej; - vaar it almindeligt traad oc landvey offuer belt paa isen. Hvf III. 313; vestigium, foedspoer, traad. Etym 36. 2) gang, vand- ring, trin; NyV II. 40 (ovf. II. 618 a20); thetæ ær thet ærstæ pereg[r]imes treth. Br 30927. 3) mellemrum; tråd. M. Egenlig vel kun det til kvægvej mellem markerne udlagte jordstykke, jf SL II. 57. 4) (fjerdedelen af) en util såt mark - (udlagt til græsning). tråd. M; jf Chr IVL llb k 8: den fierde part aff iorden skal ligge vsaaid oc til traad, at fæ kand gaa der paa. Der gås ud fra trevangsskiftet. Mulig kun n. 5) (æsv træþ;i) hvile (for jord); ny indhegnet. oc felledtz-jord, som har ligget i træd. Com D § 388 (= t brachacker, flgd. o. ovf. IV. 258 a33). Jf ovf. II 484 a42; VSO: træde. – Jf af-, dyre- (u. djur), kvæg-, over-, sko-, til-, ant. Trædejord, no. utilsåt jord. M.Tråde, no. (sv tråda) trædebræt, trin; traade, træde-træ, veffver-skammel. ComO 185; M. Jf fodtrå[æ]d.Tråde (træde, trøde), go. (isl troƀa) 1 a) træde (sætte foden) på; traader. PL* I. 214 (ovf. III. 388 a46) = treder. sst. not. 21; jf PSO I. 183 (ovf. IV. 141 a24); Dom 521 (ovf. III. 221 a34); i mere man traader paa foden. HWR 218v; ieg vil traade paa skam oc ydmyge mig. Tdm III. 59; paa hvad stj jeg vilde traade. KS 17; om et asen traader mig paa foden. PSO I. 423; ieg i dybe floder traar. TkB 54; – (fsv trädha, mnt treden) thet er dig suart at trede emod odden. ApG 95 (1524, CP, 1550, jf Heg 257). – med gst.; iord, ther thu trodher vndher tynæ føther. Luc 23-24; jordin, hwilkin som thw trodhær, skal wordhe jærnligh. ÆB 5 Msb 2823; hand rædis, de skulle traade hans tæer. Lyndsay 161; – the hafthe begynnæth ath tredhe thør jordh. Josva 418 (ÆB; 1550: trædde paa; 1607: traade, begge steder dat.); – dat. (isl trad); dy stieene røffuenett, hun trad paa. DgF I. 224 b; ieg traad mit paa keyserens huide halssbeen. VdP 150v. – tm.; the hafthe trodh wndærgifne mænz halse meth fødærne. ÆB Josva 1024; – Hex 127 (ovf. u. frugtbar). – tm.; betrådt, tiltrådt; callis, traad stiie. Etym 147; dend eene (ɔ: vej) er forbudden, men dog altformeget trodden. GH 3; uden det er en traaden stj. ComO 245. – b) træde (om foden og lign.); allæ stædhe, hwilke som edhær fodz fodspor tradhær. Josva 13 (ÆB; 1550: skulle træde paa); – landith, hwilkith som thin fodh trodde. Josva 149 (ÆB; 1607: traadde paa; 1550: tredde paa met dine fødder). – c) nedtræde, træde i tu; calco, træder med foed. Etym 150, 1316 (ovf. III. 47 a5-6); traade dem med fødder. Immanuel d 6; – traade de oss vnder deris føder. Tdm I. 429; ofvervinde dennem oc traade dennem under sig. BT I. 147; traader under food. Naur n 2v. – dat.; the trad the roser vnder fod. RD II. 10; misbrugede icke sin herris legom oc blod, oc trad det saa vederstyggelige under fødderne. JDV y 1; – Rch 239 (ovf. II. 267 b23); den onde aand traad hans hals i to. TK 22; – en konge traadde sin krune vnder sine føder. HWR 89v; – tredde hannom under sine fødder. SR II. 260 (jf s 271). – lf.; hwn skullæ thraades vndher hestæ been. Rkr g 4v; – Psd I. 29 b (ovf. IV. 262 a7); – bleff saa traaden ihiel vnder hestenis fødder. VdS 180; – Iezabel som j hiel vor træd vnner hestæ. MR 5817. – d) træde sammen (t. for at ælte eller presse); stipo, traader, legger, sætter tæt sammen. Etym 1228; støtt, tradden (= traaden. Dict) oc tilred leer til vægge klining. sst. 1316; Steph II. 1304; – dine klæder som hans, der træder vinpersen, ieg traader vinperssen alene. Jes 632-3 (1550; 1607: traader ... traadde). – 2 a) træde, gå; gack hid vd oc traad for Herren. 1 Kg 1911 (1550, 1647); 2 Kg 511; 2 Kr 207 (sst.); motte traade frem met hiertelig tillid. TdmU s 6; KPs 50 (ovf. IV. 428 b23). – med bætler - staffuen træde omkring land. SkT fort a 4v. – dat.; hun trad saa herlig. DgF IV. 97 a; I. 224 b (ovf. II. 623 a47 = traad. DgF I. 266 b, ovf. II. 622 a50); hertug E traad frem og sagde. VdSv 136, 148. – Christus traadde ind vdi S. Peders skib. PlSk r 6; – so thredde ieg bort wdi the straa. Rkr c 2v; Josva 418 (ovf. a l44); der de kom tilbage igien, træde PM frem for alteret. RFII 266. – tm.; hun haffuer trædit barfod for denne domstoel. Bunt* I. 30; hvor jeg haver reyst omkring, trædt i verdens vandre-ring. KS 192. – gå i (med); ieg wil vide, huem dantzen traar. DgF IV. 275 a; træd dansen med mig. PSV* 699; jf VSO: træde B 1); – got ær at haffwe traadh sijne barnæ skoo. PL** I. nr 299 (jf HemmP* II. 357); de, som hafver tradet deris børne-sko, sigis ungesvenne. ComD § 232 (= t die kinderschuhe abgeleget); hand har træd sine børne sko. PSO I. 500. Jf sv hafva trampat ut barnskorna; GrimmW og Wander, Sprichwlex: kinderschuh. Endnu alm. – b) t. af ɔ: α) gå bort fra - (ud af), ophøre med; trad aff sin kongelige stol, sætte sig ydmygeligen næd paa iorden. VdS 229; Urfé, Astrea II. 27 (ovf. u. forlyste); der thrad enn iomfru aff denn danntzs. DgF II. 112 b; Rch 21 (ovf. IV. 88 b13); – om jeg er traaden aff ret bane. Cassubens Psb 474. Jf af 2); – jeg kand nu aff mit arbeyd træde. KS 31. – β) aftræde, afstå. M. – c) t. efter ɔ: komme efter, efterfølge; som haffde prærogatif oc fordeel at træde efter huer andre i embedet. HemmP* I. 25; M. Jf eftert. – d) t. forover ɔ: stille sig (holde sig) over for; SkP 7 (ovf. u. forover = bestaae mod lycken. BT III. 78). Jf gange 7 a). – e) t. fra (sv träda från) ɔ: gå fra, falde fra; Gensv r 3 (ovf. u. fingersbred); fra dette broderlige forbunt vil hand aldrig træde, men stadig fast holde. Hvf III. 503; discedere a jure, træde fra retten. Etym 743-4 (u. migro); Steph II. 888; – dem som trædde fran, hues nu forhandlet vaar oc icke ville holde. Hvf IV. 411; – deris øffrighed, som haffde giort forbundt met hannem, oc siden vaar tred der fran. sst. 407. – forlade, give afkald på; hans maiest. aldelis intet vilde træde fra Danmarckis rige. Hvf VIII. 127. – f) t. frem ɔ: α) gå foran, kæmpe for; hand vil traade frem faar oss oc vere dieffuelens fiende, men vor herre. Tdm I. 26v (= t für vns tretten. udg. 1549 19v b). – β) bede for; aanden traader selff frem for oss til det beste. Rom 826 (1550, 1647; 1524: gonger fram; CP: beder); huilcken som er hoss Guds høyre haand oc traader frem for oss. sst. v34 (1550, 1647 jf TdmU h 8v; Luther begge st: vertritt; 1524 og CP: beder). – g) t. på ɔ: gå om bord på; befales at træde paa fregatten for at undervise kadetterne (1703). Lund, Søkadetkorpset 22. – i) t. til (fsv tro[ä]dha til) ɔ: gå til - (imod); bant sin hielm och trad hanum til. RD I. 118; herpaa trad Adam til. TkB 30; keyseren bad trøde till manneleg. RD III. 6219 (= trede. CP V. 433, her: gå frem); hedninge trøddæ fast till hannum ok kommæ hannum i stor nødh. RD III. 1401 (= tredde. CP V. 962), jf bh trø; – ere ocsaa træd til samme val. Hvf IV. 4; jeg vil derfor træde til sagen selv og posterne kortelig besvare (1676). Vaupell, Griffenfeld II. 120. – t. til alder ɔ: ældes; Rsv* V. 127 (ovf. u. alder 2); alt som jeg nu til alder træder og effterhaanden sanker aar. KS 95. – j) t. til hobe ɔ: samle sig, forene sig; ApG 426 (CP, ovf. IV. 377 b28). k) t. udi ɔ: komme i; trad hand saaledis udi sin forige staet igien. Urfé II. 58. Jf: vagten trod i gevær (1771). HT4 II. 725. Egenlig 2 ord af samme stamme, jf fsv troþ;a og trädha. Endnu i Dict og Steph II. ll 4v-ll 5 findes ordene adskilte. (HøjsgG 96: (kun) træde). Da de i flere former ikke kunne skilles, ere de her tagne under et. Jf af-, an-, be-, bort-, for-, frem-, hen-, ind-, mis-, ned(er)-, om-, op-, over-, sønder-, til-, tilsammel-, ud-, undert.Tråde, go. 1 c); Etym 1316 (ovf. III. 47 a46). – e) t. ud ɔ: udperse ved at træde; exculco, træder noget ud. Etym 151; Steph II. 549; de træder flittig ud den viin saa sukker-sød. KC* a 3v. – 2 a) – dat.; 4 Msb 2224 (1550, ovf. IV. 31 a11); VdS 126 (ovf. V. 441 a13). – tm.; jf trojen. – i) – til s. 463 b23; t. til årene i samme bet.; er en mand, der træder til aarene (1702). Heiberg, Kingo 144. – tage i besiddelse; (1643). Rsv* IV. 476 (ovf. V. 798 a37); hun træder til al din berømmelse og hæder, vig fra dit gods! OR I. 92. Jf tilt. 2). – k); VdSv 17 (ovf. II. 216 b42). – l) t. i ɔ: gå ind i (tage); (1678). LA 9 (ovf. V. 559 b38). – m) t. over ɔ: overskride; ComD § 660 (ovf. I. 613 a21 = t vberschreiten). – Til bøjn. jf Dske Grammatik I. 67. – Jf ihjel-, påt., sammen-, ube-, utråden[t]. Trædebro, no. fodbræt, skammel; giør alle dem, som os bekriger, til vore fødders træde-broo. KS 93; den Allerhøieste skal give samme kongl. haand en seiervinding over sine fiender saaledes, at de omsider skal blive eders kongl. maj. til en trædebro (1676). NdM II. 138. Jf Ps 1101.Trædebræt, no. trin på en rok. M. Trædelav, no. trin på en væv. M. Jf svd trå-lav; savlag ovf.Trædesko, no. sko; vore fødders træde-skoe søge roe. Psd I. 390 b. Er det udtrådt sko, jf t trippschuh? Trædestok, no. = skagel 2). M.Trådesvend, no. arbejder (ved et teglværk) der ælter ler (ved at træde det); 3 trådesvende og en brænder (1573). Kinch II. 710. Jf ovf. IV. 462 b33.Trådetavl, no. vævling (rebtrin i et skibsvant). M. Jf tagl 1). Trædetræ, no. = tråde; se d. o.; M.Trædevind, no. vinde til at drejes ved trædning; thred wind (1646). Progr Herlufsholm 1880 49. Jf vind.Trædelse, se af-, ind-, ned-, over-, undert. Trædelse, se påt.Trædende, no. gang, trin; behydde meg fra een fortredhen mandt, som tencke att wndergaa mitt trædinde. Ps 1405 (FV; 1550: gong).Trædere, jf over-, slange-, strå-, undert. Vis mere +
TrådTråd, no. 2) – til s. 462 a3; efter MR 217 not 58 skal læses: trech. – skridt; Etym 867 (ovf. V. 934 a43). 2) – det at være bleven trådt; Dict (ovf. V. 626 a6, jf: intert., som naar quæg haffuer traadt sig selff. Etym 1316). Jf SchuL IV. 668 a31 f. – Jf fodt.Træde, no., se tilt.Trædere, se gade-, vatnt. Træd(n)ing, se ned(er)-, undert. Vis mere +
TrådTråd, no.; AM 187 9322 (ovf. IV. 636 a17). – HiørK h 9 (ovf. V. 332 a1); 30 traader i hver heel gang (1705). KD VII. 748 § 4, 8 (= Fdg 31/5 1705, ellers traade begge st.); – SortS 79 (ovf. IV. 216 b53). – drage t. ɔ: vare ved; saa skal monarkens liv des længer traaden drage. LTh 2. – gå t. nær ɔ: holde sig til sand- heden; deris prester taare oc icke gaa traaden for nær. SthHb b 3v. Jf trå(d)ret. – knude på t., se ovf. V. 587 a33. – kurre på t., se ovf. V. 624 b14; i hvad fortred os føres paa og kurr' paa traad skal komme. Reenb I. 262. Jf bast-, farve- (V. 21 a14), fir(e)-, guld-, hænge- (V. 415 b52), jærn-, kloster-, messing-, nåls-, små-, sy-, synde-, sølv-, tarmet.Trå(d)knipling, no. k. af tråd; traa knipling maa ey føris til høyere prijss (1651). DM3 IV. 129.Træde, go. – træis de paa en traad. FD 361 G. Vis mere +