UbebyggetUbebygget, to. (sv obebyggd) i nuv. bet.; (1650). KD I. 673 (ovf. IV. 608 b36); nogle platzer at bliffve beliggendis øde oc ubebygget. Fdg 13/7 1664; 11/3 1687 § 7; – imellem samme hauge og gadens afstichning skal ligge en v-bebiugt kilde (ɔ: kile) jord (1681). KD VI. 787. Jf ub.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag