UbelevenUbeleven, to. ukær, ubehagelig, klodset; - iniucundus, wbeleffuen. TV 192; grum oc uteckelig, ubelefuen. ClS 66; i sæder ej for høfsk og fiin, i talen u-beleven. AB I. 57 a; TkH 36 (ovf. III. 152 a45). Ordet stammer snarere fra mnt beleven (jf belev(t) ovf.; belevenhed. IV. 352 b50; AB I. 173) end fra leve, om end sv belefvad, nt beleved (unb.) er taget således ved sammenblanding, jf Falk og Torp, Etym O.Ubeleven, to.; – Rom 131 (1524, ovf. IV. 646 b22; CP: vkerlige). Vis mere +