UberidtUberi[e]dt, to. (sv oberedd) uforberedt; - de vaare druckne oc wberidde til verie. Hvf VI. 201; føre saa boed derpaa, de ey mere skulle findis saa uberidde (1643). Rsv* IV. 356; hand fører giester ej i uberidde sale. TkB 13; om nogen siunis sig u-berid eller u-lig imod den fiendtlige mact. ComD § 693; – imparatus, wbered. Etym 881; at i icke findis uberedde. Lassenius, Morgen- og Aften-Bønner 1695 119. – uforarbejdet, uskabt; - thijne øghen saage meg, ther ieg war en wberedt. Ps 13916 (FV, 1550; 1607 og 1647: wberidt); TR** e 1v (ovf. III. 162 a54). Jf berede. Vis mere +