UbeskedenUbeskeden, to. (mnt unbescheden) uforstandig, usømmelig; indiscretus, wbeskeden. TV 190; saadant hans wbeskeden offuerfald. VdS 332; er icke propheten Jeremias heel u-beskeeden udi hans ord til Herren. Brochmand, Post I. 559 b; udskældte ham for et bæst, en bøffel med mange flere ubeskedne ord (1654). DS2 II. 60. – efter nuv. brug; NL 939 (u. immodestus); vAph I. 732 c. Jf besk.Ubeskeden, to. – til s. 533 a21; ComO § 874 (ovf. II. 114 a21). Ubeske(d)enhed, no. (mnt unbeschedenheit) usømmelighed; - (1564). DM III. 253 (ovf. II. 358 b32); RFII 173 (ovf. III. 643 a24). Jf beskedenhed. Ubeskedenhed, no. – urigtighed; her indfører ieg alldeelis ingen wbeskedenhed om menniskens fri villie. Melanchthon, Loci v ålb 310.Ubeskede(nt)lig, to. (fsv obeskedheliker, mnt unbeschedenlik)
1) utydelig, uforståelig; om en basune giffuer en vbeskedelig lyud fran sig. 1 Kor 148 (1524, CP, 1550; 1607: vuiss).
2) uforstandig; hos de forsictige ere de wbeskedelige. SkP 638.
3) ugrundet; abhorrentes lachrymæ, wforaarsaget, wbeskedenligt. Etym 571. – Som bio. 1) ens, udenadskillelse; Gensv m 1v (ovf. u. forskæl).
2) uforstandigt, usømmmeligt; effutio, at tale vbeskedilige. CPV; PE 478; the ssaa vbeskedeligen haffue ladt til hobe schreeffuet thesse klaffuemaal. Præd 20; hand saa ubeskedelig oc i utide bestormede billeder (1574). KhS I. 228; VdS 341; Psd I. 230 b (ovf. IV. 306 a45); om mand aff nogen u-beskeedenlig medhandlis. BT II. 101.
3) frækt, dumdristigt; fienderne ubeskedentlige er kommen igiennum landet. SR II. 479. Jf besk.Ubeskede(nt)lig, to.
2); huilket er en wbeskedelig oc falsk lærdom. Melanchthon, Loci v ålb 524, 715, ggg 4v.Ubeskedlighed, no. tåbelighed, usømmelighed; sig havde i adskillige vbeskedligheder ladet befinde (1624, AL). Jf beskedelighed (I. till 31 b).