UdædereUdædere, no. (mnt undeder) ugærningsmand, forbryder; - drag meg icke blantt the wgudelige oc wdeders. Ps 283; 9416 (FV; 1550 begge st.: misdedere). Jf ovf. IV. 77 a34; – sckiwll meg for the ondis forsambling oc fra the wdeders hob. Ps 643 (FV; 1550: misdederis); daablere eller dranckere eller wdi andre maade wdedere. PE 505; sckalt thw ware hannum vbewarit som en hedning och een obenbare wdedere. Gensv e 4v.Udædersfolk, no. slette mennesker; fornømmer thu, att wdeders folck wele teg forrascke. PE 330.Udæde(r)smand, no. (isl údáƀamaƀr) = udæder; vdethess men, swosom ere forradhere, mordhbrennere, thiuwe (1438). GhA II. 39; lygner och vdædiss men. HKv 27-28; kettere oc wdedis mend. PE 93, 169; – wdeders mendt wandre icke wdi hans wey. Ps 1193 (FV); att ieg icke finder paa noghen wgudelig handell mett wdeders mendf. Ps 1414 (FV; w dedis mendt. Ps 535; 1550: misdedere). Jf æsv: odædhis drænger. Udædismenneske, no. ondt menneske; wdedhes mennniske. Mc 20; sky oc fly bandz kroppe oc vdedis menniske. LaurU 71. Jf misgærningm.Udædingsfolk, no. skare af forbrydere; nedherlegge S oc thet udedings-folck, som handtt haffde mett sig (1537). Rsv II. 5. Jf folk 1).Udædingsgærning, no. misgærning; Hvf IV. 632 (ovf. III. 105 b46 = udedings. foludg. 820).Udædingsmand, no. = udædere; wdedings mend, saa som ere forrædere, mordere, mordbrender (1442). GhA V. 60; wdædings men them ræffsæde ieg ey. Rkr l 4v.Udædisk, to. forbrydersk, slet; tager noghen borger andhen udedeske mandh (1443). Rsv* V. 513; CP I. 343 (= Joh 1830, CP); II. 35 (= 1 Pet 212, 1524 og flgd. overs.: misdedere); IV. 2089; Psb II. 58 (= Ps 9416); (1547). Rsv* IV. 219; den wdediske haffuer io ingen vering hoes dig. TP h 4 (= Ps 55); skalck oc wdedisk menniske. HWR 81v; lagd paa steyle, baade for dette oprør oc andre sine wdediske gierninger. VdV II. nr 45 indl; VdS 130; (1583). KD II. 418 (ovf. III. 123 b14); Etym 1115 (u. scelestus); fem u-dædiske, som foretoge sig at stiæle. AB II. 192; (1685). GhA II. 255; Beretn 58 (ovf. III. 543 a14). Vis mere +