UdøseUdøse, go. (sv utösa) udgyde; som vdøser sin klagemaal faar herren. Ps 1021 (1550, 1647); Etym 495 (u. effundo), 544 (ovf. IV. 593 b23), 556 (u. exhaurio); Steph II. 499, 555. Endnu brugeligt.Udøse, go. – udstrø (bortgive); Lysch 452 (ovf. u. fordominere).Udøselse, no. udøsning. Etym 495 (u. effusio); NL 503.Udøselse, no.; i taarenis udøeselse. Rachløw, Tåreperse 1684 dedik a 2v. Jf blodsu.Udøser, no. ødeland; impendiosus, som giør for store bekostninger, vd- øser. Etym 909.Udøselig, se uu. Vis mere +