UdbristeUdbriste, go. (fsv utbrista) 1) briste itu, bryde ud; (1587). Rsv IV. 107 (ovf. u. dam). Jf breste 1). 2) bryde frem; thesse thing vtbruste aff vol oc aff vtflydende taare. HS 962; tha vtbryster tilsammel grætz taara i blant lofsens røst. HS 18129; heel Ihesu vælvilligste hiertes sødestæ adhre, ther so offte vthbryster. Thottske Saml nr 553 (4°) 40v; huo lucte haffuet til, der det vdbrast. Job 388 (1550, 1647). – falde ud (i); du Indi-flood i Cambaiske buct i moders skød udbryster. Hex 107. – komme frem, vise sig; bleff konning K hemmeligen vred paa greffue A, som siden videre vdbrast. Hvf II. 44, 315; her aff er den wuilie kommen, som siden vdbrast. Hvf VI. 158; frost, som er udbrusten paa fødderne. FD 157 V; dend troe i kierlighed, som i sin frugt udbrister. Naur gg 2. Jf breste 2).Udbriste, go. 1); huer (ɔ: klud) saa lang som vdbrystet er. SmdLb II. 21. Vis mere +