UdflygeUdfly(g)e, go. (fsv utflygha) flyve ud; lod en raffn vdflyge. 1 Msb 87; evolo, vdflyffuer. Etym 1469; Steph II. 434; Hex 268 (ovf. I. 568 a sidste l). – tm.; (1566). KhS V. 611 (ovf. u. flyg, til formen jf u. forflue l. tm. c); mulig et no., jf n utflog, flug ovf.); – fulene vaare udfløffne. VdS 419; de finker ere alt udfløgne. PSO I. 306. – flyveom, flagre; hand (ɔ: ravnen) vdfløy stedse hid oc did. 1 Msb 87 (1607); – Jacobsøn, Lprd. o. J Brahe 38 (ovf. u. flugel 2)). Jf flu(g)e.Udfly(g)e, go.; WE 173 (ovf. V. 944 b45). Jf ovf. I. 566 a3.Udflugt, no. 1) adgang; soo hand kand haffue frij vdfluckt poo met port eller looge till M (1532). HT6 II. 347; paa øer haffue snar vdfluct til søen at søge effter roff oc bytte. VdV I nr 5 indl. 2) (mnt utvlucht) undflugt, frelse; løsne du deres neffuer oc lad mig faa vdfluct for dem. TP b 7v; NL 493 (u. effugium). Jf VSO: udflugt 2). – efter nuv. brug påskud, undskyldning; diverticulum, translate effugium, vdgang eller vdfluct. Etym 1420; NL 2038, 1876 (u. tergiversatio); vden ophold och vdflucht (1651). Hüb II. 147.Udflugt, no. 1) – (t ausflucht) fremkomst; som det er min første udflugt, og jeg ikke tilforn har ladet noget komme for lyset. HørnB (u. å.) I. 11; hvor mangt et skrift er dyrt i første udflugt holt. Sat 83. 2); er der ingen vdfluct at søge? SthHb (1592) x 6. – til s. 554 a53; (1563). NdM II. 358 (ovf. IV. 657 a10). – flt.; saadanne listige vdfluct, met huilcke mand bedrager sin skolemester. Lauremb, Acerra philol v Sanderssøn I. 15. Vis mere +