UdindenUdinden, I. fho. (fsv utinnan) i; ware werelsens qvinnær vth ynnen en ryngh. Psd I. X b; DM IV. 187 (ovf. III. 402 b8); ffindes ther nogher wdindhen raadett eller wdhen (1526). NdM V. 99; III. 223 (ovf. I. 721 b6); beuare eder alle vdinden hans hellige naade (1546). KBb II. 281; giffue wi eder tilkiende vdinden en god mening. Hvf VIII. 147. – ud i; om noger knecthe ære faldne offuer aff leyret oc ind i byen eller aff Kiøpenhaffn och wtinden leyret (1523). KD I. 319. – II. bio. deri, derinde; ingen stedde gang wdi haffuen, som vdinden icke haffuer att bestille (1648). KD IV. 789; – det brev, som menige konvent tilskrevet havde, der udinden bekjærendes deres store brøst (1529). KhS VII. 762. Jf der-, her-, hva[o]ru.se i sammenhæng Vis mere +