UdlobUdlo[ø]b, no. 1) (fsv utlop) udløb; som (ɔ: havet) hafver sine udlob oc indlob. BT II. 316; ComD § 67 (ovf. IV. 240 a15); – ostium, indløb oc vdløb. Etym 857; igiennem rendestene sin wdløb at haffue (1624). KD II. 757, jf ovf. II. 824 a27. 2) udspring; hvad ere de (ɔ: floder), om du vilt skatte dem, eftersom de ere til paa den sted, hvor de hafve deris udlob? BT I. 64. 3) (isl úthlaup) streiftog, udfald; giorde hand oc hans folck mange vdryck oc vdløb i omliggendis grentzer der at røffue. Hvf I. 78; 3 smaa iacter, huor met hand idelig giorde vdløb oc skade paa den søfarendis mand. Hvf VIII. 124; Etym 286 (ovf. IV. 160 a46); milites ex castris exeuntes in hostilem agrum grassantur, at giøre udløb, at stræbe. Steph II. 549. Jf indlob 3). 4) udgang; SkP 898 (ovf. II. 407 b5). Jf indlob 2). Udløbe, go. (fsv utlöpa) 1) løbe ud; it vand vdløber aff søen. Job 1411 (1550, 1647); der som skipperen udløber udi søen. FII § 22; han da med skibene udløb. DM3 III. 84; – thend haffuen, aff huilcken the vdlaabne ere (1536). DM V. 13; TVd 27v (ovf. III. 242 b37); – the pincker, som ere wdløbenn wdj søen (1576). NdM I. 14; RFII 160 (ovf. III. 857 a12). – strejfe om; hunde, som udløbe, jage och ødelegge adelvild (1572). Secher, Corp. const. I. 500; huilcke knecte vdløbe saa vijde, at de opbrende de Grønninger deris skib. Hvf IX. x 1. 2) løbe - (gå) til ende; Hegelund, Susanna (1578) d 2 (ovf. IV. 154 b40); jeg i ald min fær mit maal skal snart udløbe. KS 202; indtil at solen kand sin gang udløbet faae. Ovid, Forvandl. v Bredal 57. 3) tm. ud- slåt, fnattet. - M. Jf GrimmW: auslauf 6).Udløbe, go. 1); – (1545). NdM I. 268 (ovf. I. 706 a9). Vis mere +