UdmædeUdmæde, go. (fsv utmäta) udmåle; - at nogher hauær to aff the forskreffuen madæ, swosom een større, ther han yntaghær meth, och en myndere, ther han uthmæder meth. Rsv* V. 233; schall allt klede udmedis wedt røggen (1540). Rsv* IV. 206; (1598). Progr f Ribe 1842. 77 (ovf. I. 834 a4, 7). Jf mæde. Vis mere +