UdslykkeUdsly[u]kke, go. (fsv utslökkia) 1) udslukke; iach skal tith liuss vtslicke. HKv 4335; – salamandra, dyur som vdslycker ild met syn kwld. CPV; hellige mend vdsløcte ildenss krafft. Hebr 1134 (CP; 1524: haffue wdslucht; 1550: vdslucte); som hun vilde vdslycke en stor ild met fed olie. HWR 150v; (1567). Rsv III. 33 (udslucke. sst. 32); at den gnist icke skal vdslyckis. Bugenhagen, Jesu Pines Historie a 3; den grumm' Amoris fyrig brand aff ingen graad udslyckes kand. Buc g 6; søger sandheds lius at dempe oc udslycke. RFII 445; – exstinguo, vdslucker. Etym 1227; Steph II. 582; ey vild lade det naturlige lius saa slet udsluckis. BT I. dedik a 2v. 2) tilintetgøre, udrydde; dit ord oc hellige naffn oc gerning wdi oss vdslicke ville. TP h 7; – aldeliss vdslycke hanss naffn her i verden. CP II. 376; PlSk n 7v (ovf. III. 95 a17); VdS 363; kand Guds fortørnelse affstillis oc aldelis vdslyckis. Hvf VIII. 331; BT I. 9 (ovf. I. 637 a1); hand kand vel sorrig udslykke. KPs 95. – lf. gå til grunde, ophøre; offte vdslyckis kierlighed. Matth b 4v; intet udi denne verden udslyckis. BT III. 73 (= l extingui). Jf slykke 1). 3) udbløde, opløse; andre til samme brug brænde Gallam oc den udi ædicke udslucker. FD 389 Z. Jf slykke 2). 4) slukkes? de vdslycke som ild i torne. Ps 11812 (1550; 1589: vdslyckis; CP: bleffue vdslucte; 1607 og 1647: ere vdslycte, jf Psb II. 60). Mulig kun trykfejl?Udslykke, go. 1) – vthslocke all ondh gyræ. T 553 135v. – mætte; Buc g 6 (ovf. IV. 14 b52 = l saturantur. X. 30).se i sammenhæng Vis mere +