UdspidseUdspidse, go. (t ausspitzen) 1) tilspidse. M. 2) bagtale, røbe; han havde »udspitzet« sine folk for fjenderne, at de havde nedgravet af deres gods (1662). KhS VII. 679; ey som Achitophel, der Absolon ophidser mod David, og ey som en Ioab, der udspidser ham for sin fiende. Naur ff 4v. Jf spidse 4). – forstørre, udsmykke. M. Udspidser, no. bagtaler, angiver; delator, udspidser, bagvasker. NL 404; vAph I. 742 b.Udspidsning, no. angivelse; sig til fienden at haffve begifvet oc værit indbyggerne med vdspidtzning skadeligen. Fdg 24/7 1660 § 16. Vis mere +