UdvordeUdvo[y]rde, go. (efter vurdering) udtage ejendele til dækning af gæld; Rsv* IV. 10 (ovf. III. 841 b42); uduorde af hans boe saa møgit fyldleste, som hand skylldig er (1527). DM IV. 282; (1539). Rsv* IV. 193 (ovf. I. 798 a7 l. f. n.); oc loidtt udworde CS følliste for synn gieldtt (1567). Rsv III. 44 (frgd. o. ovf. II. 418 a51); – (1415). Rsv* V. 88 (ovf. II. 255 b34). Jf vurde.Udvurdere, go. = udvorde; tha schall strax uduorderis af hans boe saamegit. Rsv* IV. 50; udwurdere hannom fyllest for samme hans gieldt (1584). Rsv IV. 39; maa hand selge det udvurderede gods. DL 1-24-32. Udvurdering, no. udlæg i ejendele; ther PG skulle schee udwurderingh (1584). Rsv IV. 42; nam og udvurdering. DL 5-6-6. Vis mere +