UfaldUfald, no. (isl úfall) ulykke; - i de allersuariste wfald trøster hand sine. Test k 7. Jf fald 6).Ufald, no.; thet høyæ ufal, ther Adam giorde i folkæth. KhS5 IV. 740; anden wfald oc wlycke. SthHb (1592) r 6.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag