UforbyggetUforbyg(ge)t, to.
1) (fsv oforbygdher) ubebygget; den wforbyggett pladtz derhoess (1604). KD II. 520.
2) ikke anvendt i bygning; ruta cæsa, wforbygt steen oc tømmer. Etym 1083; NL 1518. Jf forbygge 4).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag