UformentUforment, to. uhindret; (1554). RdL 122 (ovf. IV. 682 a27); maa vformeent bruge sit handtwerck (1613). KD II. 594, 714; hvilcke uformeent maa være der tilstede. Fdg 7/11 1682 § 13.

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag