UformueUformue, no. (sv oförmåga) mangel på evne; at vi icke klage ofuer voris wformue oc der offuer henfalde i dowenhed. JDV p 6. Jf formu(g)e.Uformuelighed, no. = uformue; der han saa wor wanmechtighed oc vformuelighed. TVd 7; føle wor egen wanmechtighed oc vformuelighed. TSd 28. Jf formuelighed.Uformuende(s), to. 1) kraftesløs; hand vaar wformuendis oc ingen fruct kunde giøre. Test n 3v; M; vAph I. 746 c. 2) ikke velhavende, fattig. M. Jf formu(g)ende (I. 672 a1).Uformuende, to. 2); de fattige och uformuende (1654). GhA III. till 137; mestrene ere saa mange og iblandt dem mange uformuende (1705). KD V. 799.Uformuenhed, no. (sv oförmögenhet) 1) = uformue; eders egen uformuenhed i det gode. Brochmand, Post II. 372 a; M. 2) ringe velstand. M. Jf formuenhed.Uformuenhed, no. 1); hand befinder sin wformuffuenhed at imodstaa L-s mackt. SkR ccc 3v.Uformuesom, to. 1) = uformuendes 1); at de skulde vilde tale til døfve eller u - formuesomme guder. BT I. 73; en enistis siæl, som er gammel oc u-formuesom. BT II. 110; III. 54 (ovf. III. 417 a12-13). M. 2) = uformuende(s) 2). M. Jf formuesom.Uformuesomhed, no. 1) = uformue; med ljge sinds u-formuesomhed baar hand den modgang. BT II. 261 (= l intemperie animi); der findis endda i dend retferdige saadan uformusomhed, at de maa forskrecke de ugudelige. GHD II. 142; verdens børns uformuesomhed. sst. 343. 2) = uformuenhed 2); huilked icke ennu kunde komme thill prestenis vnderholling formedelst dieris wformusomhed (1638). DM4 IV. 185; BT I. 40-41 (ovf. I. 622 a8). Jf formuesomhed; de hverken miste noget af deris rettighed, ey heller lagde noget till aff deris formuesomhed. GHD II. 82. Vis mere +