UformuendesUformuende(s), to.
1) kraftesløs; hand vaar wformuendis oc ingen fruct kunde giøre. Test n 3v; M; vAph I. 746 c.
2) ikke velhavende, fattig. M. Jf formu(g)ende (I. 672 a1).Uformuende, to.
2); de fattige och uformuende (1654). GhA III. till 137; mestrene ere saa mange og iblandt dem mange uformuende (1705). KD V. 799.se i sammenhæng

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind IV

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag