UfornuftUfornuft, no. (fsv ofornuft) i nuv. bet.; for derris vfornuffth oc vforstandh skyll (1562). KhS3 II. 219.Ufornuftig, to. (sv oförnuftig) blottet for tænkning; de vfornufftige fule. Corv II. 82; se ovf. IV. 611 a21. – tåbelig, se sst. 20; som var saa v-fornufftig, att hand gaff den anden saadan aarsag att fordre sig (1651). DM3 IV. 132. Vis mere +