UforskammenUforskam(men), to. skamløs, uforskammet; - HelvP 1633 b 2v (ovf. II. 171 a46); – phuy den, som vil uforskammen haffve mit oc sit tilsammen. GH 80. – jeg troer icke, i noget land skulle kunde findis u-forskammere mennisker. RFII 404; – jeg skulde komme i udraab for et af de uforskammeste mennesker. Holberg, Barselst. A 3, S 1; uforskammet. sst. Sidste form mulig ved smtrækn. i 3 g., jf afliggenste, berømmest, beseyliste (u. beseglet), jf dog Rietz: skamma(d), mnt schame.Uforskammen[t]hed, no. i nuv. bet.; en quinde er idel vrede oc wforskammethed. Jes Sir 2523 (1607, 1647); ieg skammede mig offuer henders v-forskammenhed. Jm 28.Uforskammenhed, no.; fromme hierter anker paa manges uforskammenhed. Wiel VI. 175.Uforskæ[a]m(me)t, to. (sv oförskämd, mnt unvorschemet) skamløs, uforskammet; - huad for en arrig oc wforskemt dieffuel, der regerer nu i det vnge folck. PlH b 1; den wforskemmede dieffuel. sst. c 2, d 2; stiernkiiger' u-forskæmt for viidt hen ud i søger. Hex 28; – vaar pawen en wforskamt tyran. Cold m 2; propudium, it wforskamt ting. Etym 1005, 1242 (u. prostitutus): – hver draabe blod i dig er grov og u-forskammet. OF 22. Jf forskamme.Uforskammet, to.; – Test k 6v (ovf. IV. 371 b36); Besl 1v (ovf. V. 568 b17). – Som bio.; taare de wforskemmet sige. Melanchthon, Loci v ålb 416; – at hun icke lader øyne løbe wforskammed hid oc did. HelvF h 4; drefve det saa offentlig oc uforskammet. Ciegler 20.