UfriUfri, to. uadelig (ikke skattefri); fanger frii quinne vfrii man, tha ær hennes gots vfrit i hans tith. DC 321; diærffwes noghen wfrii mand att berøcthe noghen quinfolck aff adelen (1528). DM V. 77; (1558). Rsv* IV. 271 (ovf. u. fri 2)); hand icke haffver handlitt eller kiøptt met ufriitt folck, men aff adels- och friitt folck (1572). Rsv III. 165; Hvf IV. 130 (ovf. III. 772 a49); ingen adelige quindis-person som sin adelige stand saauit forgietter, at den sig med ulige stands person eller ufri mand i gifftermaal indlader (1643). Rsv* IV. 406. Jf Progr f Sorø 1881 35 not a.Ufri, to. – (fsv ofrir) ikke fritagen? (1596). Strelov 293 (ovf. V. 750 a33). Ufrilig, bio.; som ufrilig monne fra mig fare. DgF III. 529. Kunde bet.: uden tilladelse, jf frilig, bio. 1), men er som bemærket anf. st. 537 a snarest fejl for ufelig.Ufrihed, no. (sv ofrihet) i nuv. bet.; OW* 846 (ovf. IV. 804 b15). Vis mere +