UgemenUgemen, to. (sv ogemen, t ungemein) ualmindelig; - hans tredie hoziannas ugemene indfald. KV 2v; Gud har paa andre ugemeene viis oc maader annammet det til salighed. Kirkeritual 101; (1700). Borchs Koll Festskr 72; dett demonstrerede hand mig, och hand hafde een ugemeen forstand dertill. Monrad, Autobiogr 68; disse hunde ere af en ugemeen størrelse. Holb, Bergen 219; Brorson, Psalm (v Arlaud) 88 a. Jf gemen 1). Vis mere +