UhevletUhe[ø]vlet, to. 1) uhøvlet; - impolitus, upolerit, whefflit. Etym 959; – whøfflet. sst. 613 (u. illaboratus). 2) udannnet, ubehøvlet; - TkA II. 154 (ovf. II. 263 a2); – der som de groffue, plumpe, wforstandige oc whøfflede faa regementet. HWR 216; Etym 1050 (ovf. IV. 529 a48); lade denne grobe whøflede esel ickon passere bort. SkP 687; RFII 407 (ovf. I. 112 b2); et folck, hvilcket endnu var grovt og uhøvlet. Just Juel, Rejse 5; – en grov og uhøvlet talemaade. Holb, Ep (v Bruun) V. 199. Jf hevle. Vis mere +