UkogetUkoget, to. ufordøjet; - jdelig at vaage forhindrer fordøffvelsen oc giør at spisen bliffuer wkaaget i liffvet. ålbL* 36; ÅlbL* 71 (ovf. IV. 608 a26). Jf t kochen, gr πέπτειν.Ukoget, to. (sv okokt); Helt 180 (ovf. V. 146 a1). Jf koge 2) (V. 593 a8). Vis mere +