UorsageligUorsagelig, to. (fsv oursakliker) uundskyldelig, ikke havende undskyldning; - om mand haffuer acht paa hans gerninger, sso at the bliffue w orsagelige. Rom 120 (1524); der fore est du menniske waarsagelig. Rom 21 (CP); T 98; at de skulle io bliffue vorsagelige. TH 45; att de io motte were vorsagelige saa mange, som blefue fortabte. TSd 18, 74. Jf orsagelig.Uorsagelighed, no. afskærelse fra undskyldning, stadfæstelse af skyld; - desse store hansser til en vorsagelighed. TVd 31v; hannom til en vorsagelighed, at han laa dennom ey saa langt wdaff wæyen, att de sowe hannom io well. TSd 121. Vis mere +