UspægetUspæ[e]get, to. utæmmet, vild; eet wspægt folk, som huercken skal ansee den gamles person eller haffue medønck offuer den vnge. 5 Msb 2850 (Tavsen); VdS 226; Etym 474 (u. effrænatus); den u-spægede asenindes vnge. Brochmand, Post 11 b; naar hand (ɔ: hesten) er utæmmet (uspæget) blifver hand vild. ComD § 177; spottelige viser og uspegede tunger straffes gjerne. PSO II. 20. Jf spæge (IV. 49 a34).se i sammenhæng Vis mere +