UtiltaltUtiltalt, to.
1) ikke havende fåt meddelelse; hand gik af by sin broder uadvaret og utiltalet. PG 489.
2) ikke anklaget (skyldig); de derfore schulle vere quit, frj och wtiltalett (1582). Stbb 105; attj lader D werre wtilthallt for huis skinncker hanndt emodt forbudt wille vdtførre (1598). KD IV. 753; DM4 VI. 340 (ovf. V. 1101 a40).

Rapportér et problemfra Kalkars Ordbog Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300-1700). Bind V

Vis mere +

I andre ordbøger

I andre opslag