VærrpeVær[a]rpe, go. (isl verpa) 1) lægge æg; the æg, thær orpæn æræ om løuærdagh. AM 187 638 (isl (v)orpinn); som det feddervilt paa en tid icke værper. Hex 194; WD II. 170 (ovf. IV. 608 b7); ondt at vogte dend hønne, som borte vil verpe. PSO I. 151; hvide høns verpe og vind-egg. sst. 483; – saa giør (varper) de eg. ComD § 147. Jf uvårpen. 2) sætte rendegarn i; værp ej meere op end du kandst veve. PSO I. 39. 3) kaste; skal mand stundom oc slig arbeyd fra sig værpe. Skd 126 (= t werpen, se sst. not 22); KC* h 1v (ovf. u. fyrkrans); de grumme granater, som værpis hen ind paa voldene. SortH h 2v. Om end grundbet. dog vist optaget fra T. Jf forvorpen.se i sammenhæng Vis mere +